Garderhøjfortets historie

Som det eneste af Nordfrontens forter var Garderhøjfortet et firkantet fort med stormfri tør grav. Face- og strubegrave var ca. 110 meter lange og flankegravene ca.  80 meter lange.  Volden overfor strubefacaden var beplantet med tjørnebuske, da det var sværere at kæmpe og skære sig igennem end almindelig pigtråd. For foden af denne vold var anbragt et 3 meter højt stormgitter.

Garderhøjfortet befinder sig i princippet i et hul på toppen af en bakke. Derfor er der kun 1 meter fra toppen af jordvolden omkring fortet til kanonernes ildlinje. I flankegraven blev jorden flere steder gravet ud og enten erstattet med rum som retirader, værksteder eller andet, eller fyldt med granitmurværk omkranset med betonpiller.

Sikringsstyrken

Siden nederlaget i 1864 havde man fra dansk side forsøgt at holde sig neutral og balancere ligeligt mellem stormagterne Tyskland og Storbritannien, både militært og handelsmæssigt. Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, skulle denne neutralitet sikres af et stort militær. På trods af, at de Radikale fik regeringsmagten i 1909-10 og igen i 1913-1920, så er Sikringsstyrken stadig den største hær landet nogensinde har haft.

Styrken kunne indkalde op til 120.000 mand, hvoraf 10.000 havde til opgave at beskytte Jylland og øerne, mens resten beskyttede Sjælland og i særdeleshed København. 60.000 af disse blev mobiliseret den 1. august 1914. Man var fra dansk side meget bevidst om at understrege overfor omverdenen, at man ikke var på vej ind i krigen og mobiliserede derfor ”kun” 60.000 mand. Sikringsstyrken skulle tænkes som beskyttelse, en sikring af landets neutralitet, og ikke som en provokation eller forberedelse på krig. 

Soldaterlejre

Indkaldelserne var en stor belastning både samfundsøkonomisk, for de indkaldte, deres egne familier og ikke mindst deres værtsfamilier. Også for militæret havde indkvarteringen givet problemer, både økonomiske og disciplinære, så flere steder i landet opførte man lejre til soldaterne, enten i form af helt simple teltlejre, eller som barakker.

Antallet blev løbende reduceret gennem krigen og kom til at koste den danske stat, hvad der i dag ville svare til mere end 8 milliarder kroner.

Indkvarteringen hos civile

På grund af pladsmangel i forterne og kasernerne måtte en del soldater indkvarteres hos civile mennesker. I den første tid efter krigens udbrud er befolkningens patriotismefølelse høj. Der bliver givet understøttelse til de familier som huser soldater og skrevet artikler om, hvor godt soldaterne bør behandles, mens de er gæster i de forskellige hjem. Det går op for flere civile, hvilke forhold soldaterne arbejder under, og for en del bliver soldaterne en del af familien. Dette gør, at officererne har svært ved at disciplinere nogle af de soldater, der bor hos civile.

Eftersom fortet ikke skulle anvendes længere, fremkom der flere idéer til brugen af det. I slutningen af 1960’erne ønskede Civilforsvarsstyrelsen at undersøge, om man kunne overtage fortet for at opføre en kontorbygning. Forsvarsministeriet overvejede i 1969 at bygge et nyt Meteorologisk Institut på Garderhøjfortets område. Begge dele blev forhindret, blandt andet fordi Nævnet ikke kunne tage stilling til anden brug eller salg, da de ikke havde suppleret sig selv.

Fortidsmindefredning og det nye Nævn.

I 1980’erne kom der et forslag om at udstykke fortets omgivelser til villabebyggelse, hvilket gjorde, at der i 1989 blev gennemført en fortidsmindefredning af fortet og dets omgivelser.  Læs mere om fortidsmindefredning her.

Tæt på at blive solgt

“Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natursekretariat” blev oprettet i 1992. Sekretariatet skulle blandt andet fremkomme med forslag til, hvordan Garderhøjfortet og de øvrige bygningsværker kunne bevares og udnyttes i fremtiden. Sekretariatet sluttede et ud­valgsarbejde i 1993 med at konkludere, at enten kunne fortet afhændes, eller det kunne forblive i Forsvarsministeriets besiddelse. Efterfølgende besluttedes det, at man skulle for­søge at afhænde fortet.

Den gamle konstruktion med et 7-mands nævn, med danske mænd hvem fædrelandets forsvar ligger alvorligt på hjerte, endte med at blive genoprettet som “Garderhøjfonden”. I dag er det ikke længere kun mænd, der kan være medlemmer af nævnet.

I 2007 startede revitaliseringen af Københavns befæstning. Initiativet til at forny Befæstningen blev til i et partnerskab bestående af Realdania, Kulturarvsstyrelsen og Naturstyrelsen. I alt 175 millioner kr. blev afsat til at istandsætte bygninger og gøre befæstningen tilgængelig for offentligheden.

De tre parter har siden 2006 sammen arbejdet på at synliggøre og istandsætte Befæstningen, formidle den som en samlet attraktion og skabe mulighed for fysisk aktivitet, oplevelser, læring og undervisning.

Formidlingscenter

Experimentarium har udviklet Formidlingscentret på Garderhøjfortets udstillinger og aktiviteter, og her er sanseligheden i front: I flere af rummene er der fokus på, at de besøgende aktivt kan opleve soldaterlivet – i de trange senge, i legekanontårnet, i gymnastikrummet og i signalkontoret. Alle steder er der plads til at børn og voksne kan være aktive, lege og røre ved ting.

Garderhøjfortet som museum

Garderhøjfortet åbnede som museum i 2013, først drevet af Experimentarium og senere af Gentofte Kommune. Fortet tilbyder nu rundvisninger, børneaktiviteter, undervisningsforløb, teambuilding og Escape Rooms. Derudover har fortet begivenheder ved Fastelavn og Halloween og deltager i større arrangementer, så som Befæstningens Dag og Golden Days.