Garderhøjfondens Nævn

1920 Københavns Befæstning nedlægges

Da befæstningen blev nedlagt i 1920, trådte Nævnet derfor i aktion. Nævnet skulle supplere sig selv, når nogen gik bort eller hvis et nævnsmedlem ikke længere ønskede at være med.  Det skete i 1913 og 1918 samt igen i 1929 og 1930. Herefter skete der så desværre det, at de 7 mænd i Nævnet  ikke blev suppleret, og den sidste af Nævnets medlemmer faldt bort i 1945. Da 7-mands Nævnet ikke supplerede sig, betød det, at Garderhøjfortet, som det eneste landfort i lang tid kom til at høre under Krigsministeriet – senere Forsvarsmini­steriet.

Hærens Tekniske Korps benyttede fra 1920 – hvor fortet var nedlagt – Garderhøjfortet til oplagring af ammunition til hæren. I 1930 fik man Nævnets tilladelse til også at opmagasinere ammunition i fodfolkskasernen. Aftalen mellem Krigsministeriet og Nævnet blev fornyet den 4. februar 1931.

Efter 2. Verdenskrig blev fortet brugt af Forsvaret som øvelsesområde blandt andet for Forsvarets Sanitetsskole, andre militære enheder og hjemmeværnet.

1960’erne nye ideer og herreløs ejendom

Da fortet ikke længere kunne anvendes fremkom der flere idéer til brugen af det. I slutningen af 1960’erne ønskede Civilforsvarsstyrelsen for eksempel undersøgt, om man kunne overtage fortet for at opføre en kontorbygning. Forsvarsministeriet overvejede i 1969 at bygge et nyt Meteorologisk Institut på Garderhøjfortets område. Men også dette blev forhindret, blandt andet fordi Nævnet ikke kunne tage stilling til anden brug eller salg, da det som beskrevet ikke havde suppleret sig selv.

Forsvarsministeriet tilskrev derfor Justitsministeriet i marts 1970 for at få klarhed over ejendomsretten til fortet. I svaret fremgik blandt andet, at Forsvarsministeriet burde drage omsorg for at Nævnet på ny blev konstitueret. Man forsøgte derfor i september 1975 gennem anmodning i Statstidende at komme i forbindelse med eventuelle nævnsmedlemmer. Da dette ikke gav noget resultat, henvendte Forsvarsministeriet sig igen til Justitsministeriet for at få en udtalelse om ejendomsretten til fortet. Af svaret herfra i september 1976 fremgik det, at man efter fornyet overvejelse anså Garderhøjfortet som “herreløs arv, der således tilhører statskassen”.

Med denne baggrund blev servitutterne vedrørende fortets anvendelse i Land­befæst­ningen i januar 1977 slettet af Civildommeren i Gentofte på begæring af Forsvars­ministeriet. Herefter bemærkedes det, at Krigsministeriet – nu Forsvarsministeriet – på statens vegne stod anført som ejer af ejendommen uden begrænsninger.

1980’erne Fortidsmindefredning og genoprettelse af nævn

Da Forsvaret fortsat ikke ønskede at udnytte Garderhøjfortet og andre ældre bygningsværker, blev “Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natursekretariat” oprettet i 1992. Sekretariatet skulle blandt andet fremkomme med forslag til, hvordan Garderhøjfortet og de øvrige bygningsværker kunne bevares og udnyttes i fremtiden. Sekretariatet sluttede et ud­valgsarbejde i 1993 med at konkludere, at enten kunne fortet afhændes eller det kunne forblive i Forsvarsministeriets besiddelse. Efterfølgende besluttedes det, at man skulle for­søge at afhænde fortet.

Den gamle konstruktion med et 7-mands nævn, med danske mænd hvem fædrelandets forsvar ligger alvorligt på hjerte, blev genoprettet som “Garderhøjfonden”. Det genop­ståede Nævn bestod af:

• Ceremonimester, oberstløjtnant, kammerherre Christian Eugen-Olsen (formand),
• Informationschef, cand.jur Jørgen Bonne,
• Den Kongelige Jægermester, statsskovridder, hofjægermester Klaus Waage Sørensen,
• Professor, dr.jur. & phil. Ditlev Tamm,
• Direktør, cand.jur. Frederik Teisen,
• Civilingeniør Henrik Heikel Vinther og
• Advokat, oberstløjtnant Henrik baron Wedell-Wedellsborg.

Den 24. marts 1996, knap 110 år efter grundstenens nedlæggelse, kunne forsvarsmi­nister Hans Hækkerup så give fortet tilbage til 7-mands Nævnet, ved Garderhøjfondens formand Ceremonimester Christian Eugen-Olsen.

Det er nu Garderhøjfondens – Nævnets – formål:

• at overtage Garderhøjfortet,
• at fremskaffe midler til at restaurere fortet og at føre det tilbage til sit oprindelige udseende,
• at renovere og vedligeholde voldanlæggene og det øvrige område omkring fortet,
• at åbne fortet for offentligheden,
• gennem udstillinger eller på anden måde at anskueliggøre Danmarks og Europas krigshistorie og fortifikatoriske værker,
• at anvende fortet til andre kulturelle formål, der naturligt kan finde sted på fortet,
• at anvende området til rekreative formål med respekt for fortet og naturen,
• at forestå den daglige drift, vedligeholdelse, anvendelse og administration af regler for offentlig adgang med mere, samt
• i overensstemmelse med gavebrevets bestemmelser at virke til gavn for fædrelandets forsvar.